Team FOG Næstved henter amerikansk NCAA vinder

Team FOG Næstved henter amerikansk NCAA vinder

Navnet på Team FOG Næstveds nye centerspiller er Phillip Nolan. Han kommer til holdet fra en af USA absolut bedste collegeprogrammer hos Connecticut Huskies. Her var han i sæsonen 2013/2014 med til at vinde det amerikanske collegemesterskab, NCAA turneringen. Phillip Nolan startede tilmed inde i alle 6 kampe i NCAA turneringen i den sæson.

Phillip Nolan er 6´10 (ca. 208 centimeter) og han skal således være den ene af Team FOG Næstveds to centerspillere for den kommende sæson. Det bliver hans første professionelle kontrakt efter college og Team FOG Næstved er stolte af at kunne præsentere en spiller med denne baggrund. Phillip Nolan har i sin 4 årige karriere for Connecticut Huskies snittet 12.7 minutter, 2.0 rebounds og 2.0 point pr. kamp.

Direktør for Team FOG Næstved, Andreas Larsen fortæller: ”Vi har ledt længe efter en virkelig kvalificeret centerspiller. Det har været svært at finde den ønskespiller som vi virkelig gerne vil have på denne position, men vi stod dog med 2 spillere som vi syntes var meget kvalificerede, men da vi fik mulighed for at hente en spiller med Phillip Nolans baggrund var vi ikke i tvivl. Vi har tidligere haft en spiller som Brandon Thomas, som også kom fra et virkeligt godt program, og det er bestemt ikke noget, som vi bliver tilbudt hver dag.”

Phillip Nolan ser frem til den første store udfordring ude i Europa. Målet er at gøre det så godt som overhovedet muligt og at etablere en professionel karriere i Europa. Phillip Nolan kommer til holdet efter at have spillet 129 kampe for the Huskies, som de hedder i Guds forjættede land. Det gør ham til nummer 16 på listen over spillere med flest kampe for the Huskies, heraf har han startet inde i 43. Phillip Nolan er først og fremmest kendt for hans fantastiske forsvarsspil og hans gode fodarbejde. Kvaliteter som vi ser frem til at kunne nyde på det kommende Team FOG Næstved mandskab.

 

221593-phillip-nolan-008eaTil den kommende sæson ser Team FOG Næstved frem mod at blive endnu mere konkurrencedygtige. Målet er at styrke truppen og blive en endnu skarpere udfordrer i kampen om mesterskabet efter de sidste to sæsoners bronzemedaljer. Endnu mangler der både at blive præsenteret en point guard og en power forward til truppen, men det er forventningen at flere nye spillere kan præsenteres indenfor den kommende tid. Team FOG Næstved forventer at kunne præsentere den samlede trup indenfor den kommende tid.

Du kan se et klip med highlights af Phillip Nolan her på denne præsentation.

http://www.twopoints.it/players/player/philip-nolan/