Milan Skobalj tilfreds med truppen

Milan Skobalj tilfreds med truppen

Det er en tilfreds nyansat head coach (Milan Skobalj) der mandag aften ser på den trup, som han sammen med sportschef Thomas Foldbjerg og direktør Andreas Larsen har fået sammensat.

”Det ser spændende ud” siger Milan Skobalj inden han sætter træningen i gang. Efter 4 år væk fra dansk basketball er han igen klar som coach for et hold. Et hold hvor der er mulighed for at gøre det rigtigt godt. Alligevel er indtrykkene nye da holdet er nyt.

”Der er ingen tvivl om at vi går en spændende sæson i møde og jeg er meget motiveret for at vi skal gøre det rigtigt godt. Mit mål er at vinde mesterskabet. Alle er nødt til at have den mentale indstilling, da det ellers ikke kan lade sig gøre. Det betyder jo ikke, at vi ikke samtidig ved at de andre hold også har en masse kvalitet! Vi vil fokusere på vores styrker.” fortæller Milan Skobalj.

Team FOG Næstved pre season varer ca. 2 måneder og skal bl.a. foruden en masse ugentlige træninger (13 stk.), fysisk træning, træningskampe også tælle en tur til Rostock. Team FOG Næstved starter på udebane mod Horsens IC. En kamp du i øvrigt kan se live direkte på TV2Sport.MS_billede