Stjerne-Chrom ny Prestige Partner

Stjerne-Chrom øger engagementet

Team FOG Næstved er på vej med flere nye tiltag til den kommende sæson. Et af vores
klare fokusområder er at øge brugeroplevelsen for både fans og sponsorer. Til den
kommende sæson vil der derfor blive taget flere nye initiativer.

Det første initiativ som vi er på banen med er at der kommer luftskib til hjemmekampene
på samme måde som vi har kunne opleve i de store klubber i Europa hos f.eks. ALBA Berlin.

Luftskibet er tilvejebragt sammen med en af vores gode sponsorer, Stjerne-Chrom.
Stjerne-Chrom har således købt den ene side af vores luftskib, mens Team FOG Næstved
vil være at finde på den anden side. I kan se billeder af luftskibet i vedhæftede.

Stjerne-Chrom har samtidig besluttet sig for at lave en flerårig aftale med Team FOG Næstved
og indtræder som Prestige Partner. Det er vi naturligvis meget glade for. I kan i nedenstående
læse meget mere om Stjerne-Chrom.

PRÆSENTATION AF STJERNE-CHROM

Stjerne-Chrom er en moderne overfladebehandlings virksomhed, der leverer en række forskellige
behandlinger i meget høj kvalitet. Vi har fokus på den enkelte kundes behov, og gør meget ud af
individuel rådgivning om overfladebehandling, så resultatet svarer 100 % til kundens ønsker.

Stjerne-Chrom er en familieejet virksomhed, der blev grundlagt af Flemming Nielsen i 1947. Dengang
bestod produktionen af forkromning af kofangere, lygtekranse og gearstænger mm. I dag er disse varer
forsvundet, og vores kunder er for det meste større industrielle virksomheder, der ofte har meget specifikke
krav og ønsker til deres overfladebehandling.

Virksomheden drives af to generationer i familien, og har i de senere år gennemgået en stærk udvikling og fornyelse.
Fabrikken er udvidet i tre omgange i år 2000, år 2009 og igen i 2012, hvor vi tog en helt ny og moderne produktionslinje
i brug.

Vi lægger stor vægt på miljø, arbejdsmiljø og kvalitet, og er certificeret efter ISO 9001, ISO 14001 og OHSAS 18001
(arbejdsmiljøcertificering). Vi har vores eget laboratorium på virksomheden, hvor vi foretager en række test og
kvalitetskontroller for at verificere, at vores produkter lever op til den enkelte kundes specifikke krav.

Vi er gearet til hurtige leverancer, og er skarpe til behandling af produkter, som stiller særligt store krav til håndtering og
finish. Stjerne-Chrom arbejder med en række forskellige processer, og vi kan altid skræddersy en overfladebehandling, så
den matcher dine særlige krav til kvaliteten. Vi arbejder i dag med flg. overfladebehandlinger:

  • Anodisering
  • Hård anodisering
  • Tin-Nikkel
  • Nikkel/Chrom
  • Chromatering af Aluminium
  • Bejdsning af rustfrit stål
  • Passivering af rustfrit stål
  • El-polering/kemisk polering af aluminium
  • Sortoxydering
  • Glasblæsning
  • El-galvanisering