Serien mellem Svemdborg Rabbits og Team FOG Næstved starter i dag. Der er helt sikkert tale om den sværeste og formodentligt mest tætte kvartfinaleserie, hvis vi kigger historisk på det. Nummer 4 mod 5 i grundspillet er en traditionelt set en ren gyser.
Inden dagens kvartfinaleserie starter i dag har vi mødt Svendborg Rabbits 4 kampe i grundspillet. Efter de kampe må vi sige at trods det at vi synes at vi har et stærkt hold, så er det Svendborg Rabbits, der har må have den mentale “overhånd”. Ihvertfald er de sluppet afsted med 3 sejre i 4 kampe og vi var tæt på at smide den sidste kamp (vores sejr) trods en stor føring.
Slutspil er dog slutspil og imens at kampe i grundspillet er en ting, så er slutspil helt klart noget andet. Reglen er lidt at vi skal vinde vores hjemmebanekampe og så hente en udebanesejr og det kan jo glimrende ske allerede her i aften. Vi ved fra alle serier at det betyder utroligt meget mentalt at komme foran.
Fra Svendborg Rabbits kan især fremhæves Sebastian Åris som også har været en del af det danske A-landshold. Hertil Brandon Tabb og Norfleet som kan lave mange point på kort tid.

Fra vores side skal vi gerne have præstationer fra mange. Først og fremmest skal vi håbe at vi kan styre tempo og momentum for kampen med vores to guards, Jahmal Jones og Frederik H.N. Vi skal have flere på tavlen med en del point (Hertz, Jalen, Fenner, Sam, JT). Faktisk har vi flere der kan lave dobbeltpoint i alle kampene, men vi skal have nogle til at tage over. Vi bør dominere den fysiske del og reboundspillet, da vi er et stort fysisk hold.
Team FOG Næstved er grundspillets bedste forsvarshold på papiret og Svendborg Rabbits er nummer 2. Derfor bliver der måske også tale om lavt scorende kampe. Svendborg Rabbits laver til gengæld en del point mere end Team FOG Næstved.
Kampen spilles kl. 19.00 og kan ses på Fanseat eller der kan følges med via livescore.