TEAM FOG NÆSTVED LANDER DEN FØRSTE AMERIKANER
Team FOG Næstved kan nu præsentere holdets første amerikanske spiller til den kommende sæson. Der er tale om amerikanske Brevin Pritzl som er en stærk guard/small forward.
Det bliver den anden sæson i europæisk basketball for Brevin Pritzl. I sidste sæson spillede han i den bedste serbiske række, KLS, for KK Tamis Pancevo. Her gjorde Brevin Pritzl en aldeles glimrende figur som resulterede i 13.9 point, 2.6 rebounds og 2 assist pr. kamp. Det skete med nogle aldeles glimrende skudprocenter med 50 % fra gulvet, 39.6 % på 3 point og 89% fra straffe.
Brevin Pritzl havde 4 gode sæsoner for University of Wisconsin som er et stort collegeprogram inden hans ophold i Europa. Her var han ligeledes en meget stærk skydende spiller. I hans senior år blev det ligeledes til 37% på 3 point og 85% fra straffe. Brevin Pritzl er en fysisk stærk og godt skydende spiller som samtidig angriber kurven.
Highlights fra Wisconsin med Brevin Pritzl:
Brevin Pritzl 2019-20 Mix – YouTube
Sportschef Thomas Foldbjerg sætter følgende ord på signende af Brevin Pritzl: ”Vi ser en alsidighed i Brevin både offensivt og defensivt. Brevin har også erfaringen fra det europæiske fra Serbien samt hans erfaring fra et virkeligt godt collegeprogram. Alt han allerede har erfaring fra Europa og har klaret sig godt giver Brevin en erfaring som han kan tage med til den kommende sæson. Vi ser også en spiller, der kan komme til ringen og som er spiller klogt, som kan bidrage på flere pladser og er en dygtig skytte.”
Team FOG Næstved forventer, at kunne præsentere flere markante forstærkninger til holdet indenfor den kommende tid.