Travl uge for Team FOG Næstved

Team FOG Næstved skal op på hesten igen. De to sidste kampe har budt på 2 nederlag til holdet, men samtidig har holdet været forvandlet til det bedre, stærkt spillende og kæmpende. Ikke desto har man stået tilbage med 2 nederlag i topkampe som man begge kunne have vundet.

Evan Fitzner havde en fin kamp mod Horsens. Måske hans bedste i Næstved trøjen. Håbet er at han vil komme til at spille endnu flere gode kampe i den kommende tid.

I denne uge skal holdet tirsdag til Nørrebro, hvor vi skal møde Copenhagen Basketball. Det vides endnu ikke om vi kan stille med både Jahmal Jones og Carlos Mateo, men håbet er at begge er med. Allerede lørdag spiller holdet mod BMS Herlev Wolfpack. En kamp hvor vi skal være virkelig klar, da stort set alle Pro A hold har haft problemer med dem. Således har de slået både Bakken Bears og Svendborg, mens både Horsens IC og vi selv var i problemer.

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få de seneste opdateringer og være den første til at få besked
når vi afholder nye konkurrencer og events!