TEAM FOG NÆSTVED ÅBNER FOR KØB AF SÆSONKORT OG BILLETTER
Første hjemmekamp i den nye sæson spilles torsdag 22. september kl. 19:15 mod Værløse Blue Hawks, og allerede nu er der åbent for køb af billetter og sæsonkort via teamfog.dk.
Der er igen i den kommende sæson to typer sæsonkort, der begge gælder til alle hjemmekampe i grundspil og slutspil – i alt 15 kampe. Sæsonkortene gælder ikke til eventuelle kampe i semifinaler og finaler.
Det ene sæsonkort er MED fast plads til kampene og koster 600 kr. inklusiv billetgebyr for en sæson.
Det andet sæsonkort er UDEN fast plads til kampene og koster kun 200 kr. inklusiv billetgebyr. Mod fremvisning af dette kort ved indgangen senest 20 min. før kampstart får man udleveret en billet til en plads. Der er forbehold for udsolgt, så er kampen udsolgt, gælder sæsonkortet ikke.
Der er desuden åbent for køb af billetter til kampen 22. september. Billetpris 40 kr. inklusiv billetgebyr for både voksne og børn. Billetprisen i døren er 50 kr.
