OPTAKT TIL AFTENENS KAMP

Der venter et særdeles spændende opgør når vi tager imod Horsens IC i kamp 2 i semifinaleserien. Team FOG Næstved vandt det første opgør, hvor vi isæt efter pausen var virkelig stærke. Resultatet blev 90-98. 

Til aftenens opgør må vi undvære Devon Cooper som blev smidt ud i det første opgør efter at han forsvarede sig mod Kur Jongkuch som spillede uhindret videre. Læs mere om dette i anden nyhed.

Vi har til denne sæson haft en meget bred trup med 9 professionelle spillere i vores rotation, men med DeVon Cooper ude og Erick Ayala ude i de sidste 6/7 uger, så er vi nede på en rotation på 7 spillere. Det kan vi sagtens klare fysisk, men udfordringen kan naturligvis blive om vi kommer i fejlproblemer. 

Horsens IC spillere må til kampen undvære Kur Jongkuch som er en meget central spiller for dem især i forsvaret. Her skal det blive spændende om de kan stoppe Lagio Grantsaan som er en af de bedste insidespillere i Basketligaen. Leonardo Carlino udgik også med en skade, så det er usikkert hvorvidt han stiller til start. 

Fokus på egen præstation

Vi har kvaliteten og jeg tror 100% på vores egen kvalitet. 3 parameter bliver afgørende for om vi står som vinder i aften. For det første at vi kommer ud med den rigtige energi og fysk. Dernæst at vi undgår at tabe bolden og bliver bedre i reboundspillet. Lykkes vi med de 3 ting så vil vi står med sejren. Det er vi overbevist om. 

Kampstart er kl. 19.15. Kampen kan streames på stiften.dk JFM PLAY og ellers kan I se med på livestats på basketligaen.dk. 

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få de seneste opdateringer og være den første til at få besked
når vi afholder nye konkurrencer og events!