PRESSEMEDDELELSE

TEAM FOG SKAL VÆRE BASKETBALLSPORTENS SVAR PÅ FC MIDTJYLLAND

PRESSEMEDDELELSE D. 21/5 – 2024

TEAM FOG MED REGONALE AMBITIONER!

Det har været en super sæson indtil videre for Team FOG Næstved. Det gælder på banen, hvor holdet blev danske pokalmestre i basketball, og det gælder udenfor banen på det kommercielle område, hvor produktet er blevet styrket, og hvor der er en markant stigende opbakning og interesse for at være med i Team FOG Erhvervsklub.

For nylig kunne Team FOG Næstved melde ud, at organisationens fremtid er i arenaen i Arena Næstved, hvilket giver helt nye perspektiver for at udvikle interessen omkring Team FOG. Samtidig har man på det organisatoriske område valgt at ansætte en ny salgs- og marketingchef i Kristian Jakobsen.
De sportslige præstationer, den nye arenaaftale, den markant stigende interesse for at være med i Team FOG Erhvervsklub og en styrkelse af den kommercielle afdeling er et led i en større strategiplan, som skal gøre Team FOG Næstved og Team FOG Erhvervsklub til et regionalt brand. Team FOG ønsker således at være ”meget mere for mange flere!”

TEAM FOG ERHVERVSKLUB SLAGELSE

Team FOG Erhvervsklub åbner således en ny Erhvervsklub efter sommerferien med et lokalt afsæt i Slagelse. Team FOG Erhvervsklub glæder sig til at åbne sin nye Erhvervsklub, hvor der bydes på et stærkt fællesskab, spændende speakers, lækker forplejning og sociale relationer for erhvervslivet i Slagelse og Vestsjælland. Team FOG Erhvervsklub åbner samtidig kontor fra den 1. juli hos Ret & Råd i Slagelse.
Direktør for Team FOG Erhvervsklub, Andreas Larsen, fortæller: ”Vi har sat en ny strategisk retning for at udvikle os yderligere. Vi ønsker at være meget mere for mange flere. Det gælder ikke mindst erhvervsmæssigt, hvor vi med succes har kunnet drive vores basketballhold samt vores erhvervsklub. At være en del af Team FOG Erhvervsklub er således mere end foredrag, men en samlet palette, hvor vi kan byde på en Erhvervsklub med spændende speakers og arrangementer på topniveau samtidig med, at vi dyrker de erhvervsmæssige og sociale relationer mellem vores partnere. Samtidig har vi en hel palette af fede aktiviteter, som vores Partnere kan få fornøjelse af lige fra basketball på højeste nationale niveau, store kampe i Arenaen, direktør- og ejerledernetværk, erhvervsnetværk og Partnerture.

Team FOG Erhvervsklub Slagelse kan bl.a. byde på Morten Larsen (Just Eat, Hungry.dk) fra Løvens Hule, Flemming Dybbøl (tidl. kommerciel direktør Smukfest Festivalen) samt Dennis Nørmark (forfatter, debattør og nomineret til årets Fondsmarkspris)

KICK OFF DEN 28. AUGUST

Team FOG Erhvervsklub afholder sit første arrangement den 28. august hos Beierholm i Slagelse, hvor Jacob Jørgensen, kommerciel direktør i FC Midtjylland står på scenen.

”Vi vil være basketballsportens svar på FC Midtjylland. Målet er at blive et samlingspunkt for hele regionen erhvervsmæssigt samt være et sportsligt fyrtårn, der kan få regionen helt til tops på den sportslige front. Ved at tænke anderledes og nedbryde barrierer tror jeg, vi i fællesskab kan opnå store ting. Vi glæder os til rejsen” uddyber direktør for Team FOG Erhvervsklub, Andreas Larsen.  

For yderligere information:

Team FOG Næstved /Team FOG Erhvervsklub

Direktør Andreas Larsen
Mobil: +45 28791786
Mail: anl@teamfog.dk

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få de seneste opdateringer og være den første til at få besked
når vi afholder nye konkurrencer og events!