Vi er klar med endnu en god aften i TFN Executive Club. Vi byder på foredrag med branding ekspert Michael Olrik-Andersen. Branding ekspert, Michael Olrik-Andersen fra Brandwyzer, vil tage os igennem forståelsen af branding i en moderne tid, hvad det kræver, og hvordan vi hver især kan styrke vores brands.
Michael vil gennem cases og eksempler illustrere de vigtigste pointer.
Arrangement afholdes:
Tirsdag den 10. december kl. 17.30
Aftenens arrangement indeholder:
- Ankomst, registrering og hygge fra 17.30 til 17.55
- Foredrag med Michael Olrik-Andersen (se præsentationen)
- Lækker forplejning i form af 4 retters menu med tilhørende vine på byens gourmetrestauration, B-Spis
- Hyggeligt samvær med øvrige medlemmer
Praktiske informationer:
Dato: Tirsdag den 10. december kl. 17.30
Deadline for tilmelding: Onsdag den 4. december kl. 12.00
Sted for afholdelse: B-Spis, Sct. Peders Kirkeplads 9, 4700 Næstved
PRÆSENTATION AF BRANDING EKSPERT MICHAEL OLRIK-ANDERSEN
I en verden med store og ofte uforudsete forandringer bliver vi usikre og utrygge. Og søger derfor helt naturligt med noget trygt, sikkert og forventeligt. En sikker havn.
Stærke brands på tværs af alle brancher, både B2C og B2B, er netop dette – en sikker havn. Og derfor er jeres brand i usikre tider vigtigere end nogensinde før.
Men er det nok med et stærkt og velkendt navn og logo? Et indarbejdet slogan? En genkendelig typografi og farvepalette? Svaret er nej. Desværre er det langt fra nok.
For et stærkt brand er IKKE et logo, et slogan, en kampagne, en farve o.lign. Et stærkt brand bygger på en meget dybere forståelse af, hvad det særlige er, virksomheden gør – og for hvem? Hvad er det særlige virksomheden, dag efter dag, i medvind og modvind, gør for sine kunder, sine medarbejdere, sine leverandører? Det særlige, der ikke kan kopieres. Andre kan hige efter det – men aldrig i samme grad og med samme effekt som jer? Og når dette er identificeret, så sikre at alt hvad virksomheden leverer, gør, siger og udstråler understøtter dette.
Se – det er branding i en moderne tid. Og det driver forretning!
