John Frandsen øger engagementet

Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen i Næstved har valgt at øge engagementet hos Team FOG Næstved, hvilket vi naturligvis er rigtig glade for.

Det er et par år siden, at Louise og Patrick fra John Frandsen meldte sig ind, da de netop havde startet firmaet. Nu er tiden kommet til et øget engagement hos Team FOG. Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen flytter i øvrigt ind i Næstveds historiske Kähler-ejendom den 1. november.

Patrick Åris Jensen fra John Frandsen fortæller:

”Vi har været superglade for at være en del af Team FOG i de seneste sæsoner. For os er det en kombination af at være en del af holdet bag mandskabet i en sport, vi synes er fed, og som vi mener er rigtig god for vores område – at vi er helt med fremme blandt de bedste. Samtidig nyder vi at være en del af Team FOG Erhvervsklub. Det giver os stor værdi og mange gode relationer.”

Du kan læse mere om John Frandsen nedenfor.

John Frandsen præsenterer John Frandsen

Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen har en unik tilgang til at hjælpe både købere og sælgere med bolighandel. Kunden er vores øverste chef. Desuden passer John Frandsens koncept – med fokus på nærhed til kunden og på salget af boligen – rigtig godt til en stærk provinsby som Næstved.

Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen blev grundlagt i 1995 i Randers og er siden vokset støt til et af Danmarks allerstørste ejendomsmæglerfirmaer med 55 afdelinger på 50 lokationer og omkring 200 ansatte.