EUROPATUR - 2026
18.04.2026 – 21.04.2026
BERLIN
Kære Partner.
Program, indhold mv. er foreløbigt og vi gør opmærksom på at der kan være ændringer i forhold til den endelige tur.
Dato for Europatur 2026 til Berlin:
· 18. – 21. april 2026 til Berlin (lørdag-tirsdag)
· Deadline for tilmelding er gældende grundet diverse reservationer
PRINCIPPER FOR TILMELDING
– Tilmelding mv. er først gældende ved fremsendt tilmeldingsskema
– Vilkår for tilmelding afhængig af Partneraftale
– VIP Partnere kan tilmelde sig begge Europature
– ChampionshipClub medlemmer kan alene tilmelde sig én af Europaturene
– Ekstra pladser kan tilkøbes såfremt at der er plads, dette sker efter ventelist
Lørdag d. 18/4 til tirsdag d. 21/4 2026 |
Vi tager afsted lørdag den 18. april med afgang fra Arena Næstved og er hjemme igen tirsdag den 21. april.
Turen indeholder bl.a. følgende aktiviteter (ændringer kan forekomme):
· Transport tur/retur Næstved – Berlin · Hotel inkluderet med morgenmad · Morgenmad 4 dage (morgenmad ved afrejse på egen hånd) · Frokost 4 dage · Middag 3 aftener · Fuldt erhvervsprogram · Hjemmekamp med ALBA Berlin i VIP lounge |
Berlin – Tysklands pulserende hovedstad |
Berlin, Tysklands største by, kombinerer storbyens energi med en mangfoldig historie og et rigt kulturliv. Her mødes fortid og nutid i en levende metropol, hvor ikoniske vartegn, moderne bydele og en international atmosfære skaber rammerne for oplevelser i særklasse. Berlin er kendt for sin kreative ånd, sin åbne stemning – og ikke mindst sin rolle som et kulturelt og politisk kraftcenter i Europa.
Historie, højder og hæsblæsende basketball
Den kulinariske scene er lige så alsidig – fra streetfood til Michelin-restauranter – og nattelivet lever i alle døgnets timer. På sportssiden er byen hjemsted for ALBA Berlin, et af Europas førende basketballhold, hvor stemningen i Uber Arena er noget, der skal opleves.
Berlin byder på en oplevelse, der forener kultur, historie, netværk og sport – i hjertet af Europa. |
Det Olympiske Stadion |
– stor historie og store øjeblikke |
Det ikoniske Olympiastadion i Berlin er en af Europas mest historiske sportsarenaer. Bygget til OL i 1936, blev det verdenskendt, da Jesse Owens vandt fire guldmedaljer og skrev sig ind i historiebøgerne. Trods snart 100 år på bagen fremstår stadionet i dag både moderne og majestætisk – efter en gennemgribende renovering i 2004. Her afholdes alt fra fodboldlandskampe og DFB-pokalfinaler til koncerter og internationale events. Et besøg her er en oplevelse, hvor sport, arkitektur og historie mødes i imponerende rammer. |
BERLIN UNTERWELTEN |
– en rejse under byen og ind i historien |
Berlin Unterwelten giver et helt unikt indblik i byens skjulte sider – bogstaveligt talt. Under Berlins gader gemmer der sig et vidtforgrenet netværk af bunkere, tunneler og underjordiske anlæg, som spiller en central rolle i byens dramatiske historie. På guidede ture føres man ned i mørket og tilbage til nogle af 1900-tallets mest skelsættende perioder – fra 2. Verdenskrigs bombardementer og civile tilflugtsrum til Den Kolde Krigs flugttunneler under Muren.
Organisationen bag, Berliner Unterwelten e.V., har gennem årtier kortlagt og bevaret disse underjordiske rum, og formidler dem med både indsigt og respekt. Det er ikke bare en tur under jorden, men en levende historielektion, der gør det usynlige synligt.
Man bevæger sig gennem beton og stål, forbi originale genstande og autentiske installationer, mens guiderne fortæller medrivende og faktabaseret om menneskeskæbner, opfindsomhed og overlevelse. Det er tankevækkende, fascinerende – og en af de mest anderledes måder at opleve Berlin på. |
DEN GODE MADOPLEVELSE |
Vi vil naturligvis også sørge for at vores Partnere får nogle gode madoplevelser, både fra det tyske og det gastronomiske køkken med tilhørende god vin. |
ALBA BERLIN |
– tysk storklub med europæisk format |
ALBA Berlin er en af Tysklands mest succesfulde basketballklubber med 11 tyske mesterskaber og 10 pokaltitler på hylden. Klubben har været en fast deltager i den prestigefyldte EuroLeague, hvor de møder Europas absolut bedste hold og viser tysk basketball i verdensklasse. ALBA er kendt for sin tekniske og tempofyldte spillestil samt en stærk talentudvikling, som har sikret klubben en central rolle på både nationalt og internationalt niveau. |
Hjemmebanen er den imponerende Uber Arena (tidligere Mercedes-Benz Arena), der med plads til over 14.500 tilskuere tilbyder en af Europas mest intense basketballoplevelser. I 2023 satte ALBA Berlin ny tilskuerrekord i Bundesligaen, og klubbens dedikerede fans fylder arenaen med energi og passion, hvilket gør hver kamp til en spektakulær oplevelse både på og uden for banen.
PARK INN BY RADISSON BERLIN |
Alexanderplatz
Vi bor centralt i Berlin på Park Inn by Radisson Berlin Alexanderplatz som er et hotel beliggende på Alexanderplatz i bydelen MMitte i Berlin, Tyskland. Hotellet er Berlins højeste skyskraber og den højeste hotelbygning i Tyskland. Hotellet blev opført som Hotel Stadt Berlin og blev oprindeligt drevet af DDR-hotelkæden Interhotel. Det var dengang et af de få firestjernede hoteller i Østberlin. Efter Tysklands genforening blev hotellet i 1993 omdøbt til Forum Hotel Berlin. Det blev overtaget af Park Inn by Radisson Berlin Alexanderplatz-kæden i 2003 og blev omdøbt. I 2005 blev facaden komplet fornyet. |
Hotellet har følgende kontaktdata:
Park Inn Radisson Hotel Berlin |
REJSETIDER: |
Udrejse, Lørdag d. 18/4 2026
Hjemkomst, Tirsdag d. 21/4 2026
Inkluderet er 1 stk. bagage med max vægt på 23 kg og et stk. håndbagage pr. deltager. |