Partnerportal
EXECUTIVE CLUB
Inspiration, gastronomi og relationer på øverste niveau
Vi runder årets møder i TEAM FOG Executive Club af med endnu en eksklusiv aften, hvor faglig inspiration, fortrolig dialog og stærke erhvervsrelationer går hånd i hånd.
Executive Club er skabt til virksomhedsledere og beslutningstagere, der ønsker et netværk med plads til både fordybelse, perspektiv og personlige relationer.
Aftenen byder på gastronomi i særklasse og gode muligheder for at udveksle erfaringer med andre ledere fra regionens erhvervsliv.
Der vil også være et stærk indlæg af Anna Thygesen, som gæster EXECUTIVE CLUB som speaker denne aften.
Det bliver en aften med tid til de længere samtaler og de forbindelser, der kan udvikle sig til værdifuld sparring og nye muligheder.
Program
17:00 Ankomst, registrering og hygge
17:30 Officiel start på aftenens arrangement
- Velkomst ved Andreas Larsen (direktør hos Team FOG)
- 4 retters lækker menu med tilhørende vinmenu
- Aftenens speaker: Anna Thygesen
MENU
Lækker gourmetmenu fra B-spis med tilhørende vine.
INDLÆG
Personlig Branding – do’s and don’ts
Vi har alle et personligt brand, spørgsmålet er bare, om du selv har indflydelse på dit brand eller om dit brand er opstået af tilfældigheder. I dette oplæg giver Anna Thygesen et skarpt og jordnært bud på, hvorfor din personlige position ikke er et smart sidespor, men faktisk en central del af din faglighed og dit lederskab.
Anna Thygesen er kommunikationsrådgiver, tidligere international CEO og stifter af WeDoCommunication. Hun rådgiver topledelser, bestyrelser og CEO’er i krisehåndtering, ledelseskommunikation og branding, og er en anerkendt stemme i medierne, når store krise- og brandingsager ruller. Som samfundsdebattør med en bred offentlig stemme ved hun, hvad der skal til for at blive hørt og for at forblive troværdig, når det gælder.