Vi glæder os over at stadig flere ønsker at blive en del af hele regionens sports- og erhvervsklub. I dag byder vi velkommen til BN Auto & Service A/S og Brian Nielsen. Du kan møde Brian Nielsen herude til kampe og arrangementer. Vi ser frem til mange gode timer sammen.
Du kan læse mere om BN Auto i præsentationen. Lets Go!
BN Auto & Service A/S præsenterer BN Auto & Service A/S:
BN Auto & Service A/S blev etableret i 2004 og er stiftet og ejet af Brian Bak Nielsen. Vi har adresse lige uden for Næstved i 4243 Rude, Holsteinborgvej 2
I de sidste 20 år har vi købt, solgt og repareret biler i alle størrelser og prisklasser. Vi er et seriøst hold af 5 dedikerede medarbejdere som altid sætter dig som kunde i fokus. Du kan som kunde hos forvente at vi gør alt for at efterkomme dine ønsker, lige meget om du ønsker dig en ny brugt bil eller en reparation på din nuværende.
På værkstedet udfører vi alle slags reparationer, udbedring af skader, skift af ruder og meget mere. Vi stiller naturligvis også altid en gratis lånebil til rådighed, mens vi tager os kærligt af din bil.
Vores bredde sortiment består altid af omkring 100 gode brugte biler. Bilerne findes i alle størrelse, mærker og prisklasser. Så vi kan med garanti finde en der passer perfekt til dine behov.
Vi har kunder fra alle hjørner af Danmark, udover dem har vi en stor lokal kundekreds der har været med helt fra starten og har besøgt os mange gange siden 2004. Det er derfor en stor prioritet for os at vi leverer en problemfri, ærlig og seriøs oplevelse, vær gang. Så hvis du lægger vejen forbi os i Rude, så lover vi at gøre alt hvad vi kan for at du får en god og seriøs oplevelse i øjenhøjde.
Vi ser enormt meget frem til at blive en del af Team FOG´s erhvervsklub og håber på mange spændene oplevelser og netværksarrangementer i fremtiden.
