Siden kontrakten med amerikanske Vic Searls blev indgået, så har jagten været i gang for at finde en stærk spiller, som kan bidrage med andre kvaliteter og give Team FOG nye muligheder under kurven. Missionen er lykkedes og Team FOG glæder os over at kunne præsentere den amerikansk-nigerianske spiller Pip Ajayi som ny mand på holdkortet.
Pip Ajayi er en spiller med en stærk fysik, som vi ser i en rolle som en stærk forsvarsspiller, hvor han med fysik og atletisk formåen skal kunne være holdets stærke mand og en effektiv rebounder på banen. Med sine 107 kg og ca. 2 meter i højden har Pip Ajayi de fysiske forudsætninger for at kunne være spilleren der bidrager med disse kvaliteter ligesom at vi tror på at han i offensiven vil kunne score effektivt under kurven, ikke mindst også via offensive rebounds.

Pip Ajayi kommer direkte fra college i USA. I de to sidste sæson spillede han for Bucknell University i D1. I hans seniorår snittede han 4.4 point og 3.3 rebounds på 12 minutter med en scoringsprocent på 65% på 2 point.
Pip Ajayi fortæller: ”Jeg er super begejstret for at få min første professionelle kontrakt i Europa og glæder mig til en spændende sæson.”
Direktør for Team FOG, Andreas Larsen, fortæller således: ”Vi glæder os meget over at få Pip Ajayi ind på holdet. Som vi nævnte ved signingen af Vic Searls så har vi haft visse udfordringer på disse pladser og nu har vi landet Vic, Pip og faktisk vil Sean Trumper også kunne steppe ind på denne position, hvis vi får behov for det.”