Christian Terrell

CHRISTAN TERRELL ER  KLAR FOR TEAM FOG NÆSTVED

Team FOG Næstved fortsætter med lanceringen af nye spillere til den kommende sæson. Næste spiller der kan præsenteres er den amerikanske combo guard, Christien Terrell, der kommer til Team FOG Næstved på en toårig kontrakt.

Christian Terrell er en høj comboguard på 196 cm. Kvaliteterne er mange og vi forventer at Christian Terrell kommer til at bidrage med både point, rebounds og assist. Terrell skal spille på begge guardpladser.

Christian Terrell har spillet på et stærkt collegemandskab (FGCU), hvor han gjorde det rigtigt godt. I hans seniorsæson var han indestarter og havde rigtig pæne stats trods det at han spillede sammen med flere stærke spillere. Christian Terrell snittede i hans seniorsæson 12.1 point -, 5.1 rebounds-, og havde 3 assist pr. kamp. Dette skete på virkelig gode procenter. Christian Terrell havde således følgende stats (60.9 % fra 2 point, 40.9 % fra 3 point og 81.8 % fra straffe). Hans gode collegekarriere betød at han kom direkte videre til en af Europas bedste ligaer i form af den bedste litauenske række, LKL. Her blev det til 7 kampe i turneringen samt to kampe i Europa i Championsleague kvalifikationen. Grundet en dårlig sæsonstart blev Christian Terrell dog fyret fra holdet.

Team FOG Næstved ser frem til at få Christian Terrell ind på holdet. Det har ikke mindst været et stort ønske fra head coach, Arnel Dedic, at det netop skulle være Christian Terrell der blev signet på denne position. Christian Terrell ser også frem til at komme til Næstved. Terrell fortæller således: ”Jeg har valgt at komme til Næstved, da jeg tror, at jeg kommer til et dejligt land med dedikerede trænere og på et hold, som vil kæmpe for at komme til tops. Det er mit mål for sæsonen at både holdet og jeg selv skal være succesfulde.”

Du kan se en highlightvideo med Christian Terrell her

Team FOG Næstved er fortsat på jagt efter flere spillere. Andreas Larsen, direktør hos Team FOG Næstved, fortæller således: Det er super for os at vi har fået Christian Terrell ind. Jeg tror, at vi får en dygtig spiller ind på holdet. Vi er pt. langt i processen med flere andre spillere til truppen, både til toppen og bredden i truppen. Vi arbejder benhårdt på at få lavet en trup, hvor der er den rigtige sammensætning og kvalitet i truppen. Vi vil præsentere flere nye spillere indenfor den kommende tid.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *