DAVID JEAN-BAPTISTE SIGNER MED TEAM FOG

Team FOG Næstved kan nu præsentere den næste spiller til den kommende sæsons hold. Spilleren er David Jean-Baptiste som kommer til Team FOG efter et par sæsoner i europæisk basketball, hvor han bl.a. har spillet europæiske basketball i Slovenien og i Frankrig.

Inden David Jean-Baptiste kom til europæisk basketball har han spillet i flere sæsoner i træk for det samme college, University of Tennesee at Chattanooga. I hans seniorsæson blev det således til 14.3 point, 2.5 rebound og 2.2 assist pr. kamp. David Jean-Baptiste var således blandt de mest scorende spillere i tæt ved alle sæsoner på hans college og det er en stærkt skydende combo guard vi får ind.

Det er planen at David Jean-Baptiste skal spille på begge guard positionerne. Trods sine 185 centimeter så er David Jean-Baptiste en meget stærk fysisk spiller og vi glæder os til at få ham til holdet.

Team FOG Næstveds direktør Andreas Larsen fortæller: ”David Jean-Baptiste er en spiller som vi har haft kigget på tidligere, men nu var timingen der og vores nye coach David var rigtig glad for hans profil, så der var et match. Vi tror på at vi har tegnet med en spiller med gode kompetencer, men også den rigtige træningsflid. Det sidste er noget som vi virkelig har kunne se i de sidste sæsoner. Flid betaler sig og vi har haft en del spillere som virkelig har rykket sig. David Jean-Baptiste tager heller ikke en af vores amerikanske pladser, da han kan spille som cotonouspiller, så vi kan stadig hente 4 amerikanske spillere ind.”

Personlig sponsor for David Jean-Baptiste er ENSURE.

Du kan også læse denne længere artikel med David Jean-Baptiste: https://www.timesfreepress.com/news/2022/feb/25/utc-basketball-star-david-jean-baptiste-stuck/

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få de seneste opdateringer og være den første til at få besked
når vi afholder nye konkurrencer og events!