Terms & Conditions

We have Recently updated our Terms and Conditions. Please read and accept the terms and conditions in order to access the site

Current Version: 1

Privacy Policy

We have Recently updated our Privacy Policy. Please read and accept the Privacy Policy in order to access the site

Current Version: 1

ENGELSTED PETERSEN NY HOVEDSPONSOR

NY HOVEDSPONSOR TIL TEAM FOG NÆSTVED

Team FOG Næstved er stolte over at kunne præsentere revisionsfirmaet Engelsted Petersen som ny hovedsponsor for de kommende 3 sæsoner.

Engelsted Petersen præsenterer sig selv som et mindre, utraditionelt og uafhængigt revisionsfirma med mange spændende kunder – lige fra små og mellemstore lokale virksomheder til store internationale koncerner. Firmaet blev grundlagt af statsautoriseret revisor Lars Engelsted Petersen i 1995.

3-ÅRIG AFTALE

Aftalen er gældende for en periode på 3 år, og det betyder, at Team FOG Næstved, nu bliver styrket økonomisk. Det var en grundene til, at Jeremy Williams kunne hentes ind allerede nu på dette tidspunkt i sæsonen.

Team FOG Næstved er naturligvis meget glade for aftalen om hovedsponsoratet: ”Det er klart, at det her styrker os. Først økonomisk på den korte bane og i forhold til det lidt mere langsigtede er jeg glad for at vi har kunne lave en 3-årig aftale. Det er meget positivt for os, at vi nu har 3 hovedsponsorer i Engelsted Petersen, Hørkram og Mærk Næstved. I vores struktur har vi mulighed for at hente en sidste hovedsponsor ind. Jeg er samtidig rigtig glad for, at det er Lars Engelsted Petersen, der går med ind i projektet. Jeg ved, at han ønsker Team FOG Næstved det godt, og at han har mange kontakter.”

SPORT OG NETVÆRK HÅND I HÅND

Motivationen for indgåelsen af hovedsponsoratet er for Engelsted Petersen baseret på flere ting. Der er nemlig både en sportslig og forretningsmæssig ambition med hovedsponsoratet. Lars Engelsted Petersen udtaler således: ”Jeg vil gerne vinde, og jeg synes, at det kunne være rigtigt sjovt at komme til tops med Team FOG Næstved.” Den anden vinkel er aktivering af hovedsponsoratet. Lars Engelsted Petersen uddyber således: ”Vi har altid sat en ære i at bakke op om lokale initiativer og vores område, hvor vi har mange kunder. Markant lokal synlighed er vigtig for os, og samtidig bidrager vores nye hovedsponsorat også til at markedsføre os regionalt, hvor vi ligeledes henter en del kunder. Vi glæder os til at tage kunder med til de gode arrangementer, og så vil vi naturligvis arbejde på at få flere gode relationer gennem netværket hos Team FOG Næstved, som vi ser frem til at være en mere aktiv del af.”

Yderligere info vedr. revisionsfirmaet Engelsted Petersen:

Samarbejdet med kunderne baseres på en tæt og fortrolig kontakt, og medarbejderne sætter en ære i at yde en ekstraordinær god service i form af hurtig og personlig betjening.

Organisationen er meget fleksibel og baseret på en høj grad af tværfaglighed, hvor hver enkelt kunde ofte serviceres af et team, bestående af den eller de medarbejdere, som både fagligt og ressourcemæssigt egner sig bedst til opgaven. Det er med til at sikre kontinuitet, fleksibilitet, tæt dialog og kvalitet i rådgivningen.

Revisionsfirmaet Engelsted Petersen er centralt beliggende i spændende lokaler lige op af Næstved Havn.