Partnerportal
EXECUTIVE CLUB
Vi byder vores medlemmer i TFN Executive Club på en fantastisk aften på dejlige Restaurant B-Spis, hvor vi skal have en 4 retters med tilhørende vinmenu. På scenen har vi Løvinden Lis Beck.
Lis Beck er co-founder af Becksöndergaard og en af Danmarks mest erfarne iværksættere. Gennem mere end to årtier har hun opbygget et internationalt modebrand, navigeret gennem vækst, modgang, salg og tilbagekøb af virksomheden – og ved derfor, hvad der kræver at skabe en forretning, der holder i længden.
Som ny løve i Løvens Hule har Lis Beck gjort det til sin mission at inspirere flere til at tro på deres idéer og turde tage springet som iværksættere. Hun udfordrer myten om, at succes kun måles i hurtig vækst og store exits, og viser i stedet, hvordan passion, vedholdenhed, kreativitet og stærkt købmandskab danner fundamentet for en bæredygtig virksomhed.
Med ærlige fortællinger fra sin egen iværksætterrejse – om de svære beslutninger, fejlene, tvivlen og de afgørende gennembrud – giver Lis Beck publikum et realistisk og inspirerende indblik i, hvad det kræver at bygge en succesfuld virksomhed. Deltagerne går fra foredraget med ny energi, konkrete erfaringer og mod til at tænke større, handle klogere og skabe værdi på egne præmisser.
Program
17:00 Ankomst, registrering og hygge
17:30 Officiel start på aftenens arrangement
- Velkomst ved Andreas Larsen (direktør hos Team FOG)
- 4 retters lækker menu med tilhørende vinmenu
- Aftenens speaker: Lis Beck
MENU
Lækker gourmetmenu fra B-spis med tilhørende vine.
INDLÆG
AT BEVARE ILDEN
Hvordan bygger man en virksomhed, der vokser – uden at miste det, der gjorde den succesfuld?
Hvordan skaber man en virksomhed med et stærkt brand, en modig kultur og et fælles formål? Og hvordan sikrer man, at vækst, investorer og nye ambitioner ikke slukker den ild, der skabte virksomheden i første omgang?
I dette inspirerende foredrag deler Lis Beck sin personlige iværksætterhistorie om at skabe Becksöndergaard fra en enkel idé til et internationalt brand med en omsætning på over 100 millioner kroner. Hun fortæller ærligt om rejsen gennem vækst, salg til en kapitalfond og beslutningen om at købe virksomheden tilbage – og om de erfaringer, der har ændret hendes syn på ledelse, branding og værdiskabelse.
For Lis Beck handler succes ikke kun om vækst. Den handler om at bevare nysgerrigheden, kreativiteten og modet til at tænke anderledes. Om at bygge en kultur, hvor mennesker tør tage ansvar, stille spørgsmål og bede om hjælp. Og om at skabe virksomheder, hvor værdier og mennesker er fundamentet for langsigtet succes.
Med erfaring som founder, investor, mentor og løve i Løvens Hule giver Lis Beck et unikt indblik i, hvad der kendetegner virksomheder, der lykkes over tid. Hun udfordrer forestillingen om, at succes alene måles i vækst og exits, og viser i stedet, hvordan stærke brands skabes indefra – gennem ledelse, kultur, kreativitet og mennesker, der brænder for det, de gør.
Foredraget er en inspirerende fortælling om entreprenørskab, mod og ledelse, men også en konkret inspiration til virksomheder, der ønsker at styrke innovation, skabe en stærk kultur og udvikle organisationer, hvor både mennesker og forretning kan vokse.
Udbytte
- Forstå, hvordan stærke virksomheder og brands bygges med afsæt i kultur, værdier og mennesker.
- Få inspiration til at skabe en modig kultur, hvor kreativitet, ansvar og innovation trives.
- Lær, hvordan ledere kan bevare engagement og iværksætterånd – også når virksomheden vokser.
- Bliv inspireret til at træffe modige beslutninger, bede om hjælp og skabe langsigtet værdi frem for kortsigtede gevinster.
Få konkrete perspektiver på ledelse, branding, iværksætteri og værdiskabelse fra en af Danmarks mest erfarne iværksættere.