Partnerportal
PARTNEREVENT & KAMP - BACK 2 BACK
24. SEPTEMBER 2026 KL. 16:50
PARTNEREVENT & KAMP - BACK 2 BACK
Vi åbner basketsæsonen med middag, stærk underholdning af Back 2 Back, netværk og sæsonens første hjemmekamp
TEAM FOG Erhvervsklub inviterer til en stor sæsonåbning, hvor vi kombinerer stærkt erhvervsnetværk, god forplejning og basketball på højeste nationale niveau.
Denne aften samler vi klubbens partnere inden sæsonens første hjemmekamp. Der bliver god tid til at møde nye mennesker, pleje eksisterende relationer og komme tættere på virksomhederne omkring TEAM FOG Næstved.
Efter partnereventet fortsætter aftenen i ARENA Næstved, hvor spillerne løber på banen foran hjemmepublikummet for første gang i den nye sæson.
Det bliver en aften med forventninger, intensitet og den helt særlige stemning, der opstår, når en ny sæson åbnes på hjemmebane.
Sæsonens første partnerevent i Team FOG Erhvervsklub – med nostalgisk musikalsk genhør, når Back 2 Back med Morten Remar i spidsen går på scenen forud for første kamp i sæsonen.
Program
18:45 – Afgang mod ARENA Næstved
19:00 – TipOff i Basketligaen
Tilbage til de bedste 80’er-hits
Navnene Morten Remar og Nis Bøgvad siger ikke de fleste så meget, men når der bliver sagt ”Back to Back”, er alle tilbage i de gode 80’er-minder. De to hitmagere er stadig i spillende storform, og publikum har givet en opbakning så stor, at bandet føler, de aldrig har været bedre live.
Koncerterne har er stadig kraftfulde og nærværende, og Back to Back har aldrig stået på en scene med så meget overskud og spilleglæde før. Back to Back startede i 1987 med bandets debutalbum ”Den Første”, der udkom på Medley Records. Det er siden blevet til fem studiealbums, et hav af singler, opsamlingsalbums, remixes og hitlisteplaceringer i både ind- og udland.
Danmark er langt fra færdige med Back to Back. Flere gange dagligt spiller landets radiostationer sange som ”Jonathan”, ”En Som Dig”, ”Som De Andre Gør”, ”En Elsker Som dig” og ”Holder Fast”. Det er klassikere, som betyder noget for mange danskere.
MENU
Kabyssen serverer en lækker menu og der er tilhørende Ditlev Dunk Fadøl fra Bryghuset Møn og dejlige vine.
Kamp
TEAM FOG Næstved vs. Holbæk-Stenhus
Sæsonens første hjemmekamp bliver langt mere end blot endnu en kamp i kalenderen.
Det bliver det første møde mellem det nye TEAM FOG-mandskab og publikum i ARENA Næstved – og dermed den første mulighed for at vise, hvad der venter i den kommende sæson.
På den anden side står Holbæk-Stenhus, der traditionelt kommer med stor energi, unge sultne spillere og en frygtløs tilgang til kampene. Det er et hold, der gerne spiller med højt tempo og forsøger at straffe enhver modstander, der ikke er klar fra første sekund.
TEAM FOG skal sætte sig på kampen gennem fysisk forsvar, kontrol over reboundspillet og disciplin i begge ender af banen.
En stærk hjemmebanesæson begynder med en stærk præstation.
Nu skal ARENA Næstved mærke, at basketballen er tilbage.