EUROPATUR 2025

9. – 12. MAJ 2025

Sæsonens Europatur går til Brescia med besøg i magiske Verona. Vi indtager norditalienske Lombardiet og er klar med topbasketball med et af Italiens absolutte tophold Germani Brescia.

Team FOG Erhvervsklub har hermed fornøjelsen af at kunne udsende invitation til sæsonens Europatur. Europaturen går i denne sæson til Lombardiet i Norditalien. Vi bor i Brescia, men besøger også Verona og skal på vandet ved Gardasøen.

Fredag den 9. maj til mandag den 12. maj 2025

Vi tager afsted fredag den 9. maj med afgang fra Arena Næstved og er hjemme igen i Næstved mandag den 12. maj. Vi får 4 fantastiske dage med de bedste rammer for at få en fed oplevelse, knytte gode relationer til hinanden, få kulturelle oplevelser ind i hovedet og hjertet, og så skal vi se basketball fra den bedste italienske række, hvor vi skal se en kamp med Brescia.

Turen indeholder bl.a. følgende aktiviteter (ændringer kan forekomme):

  • Transport tur/retur Næstved – Brescia
  • Hotel inkluderet med morgenmad
  • Frokost 2 dage (frokost I lufthavn på afrejsedag for egen regning)
  • Middag 3 aftener
  • Guidet byrundtur i Verona
  • Sejltur på Gardasøen
  • Vinsmagning på en vingård
  • Topbasketball fra den bedste italienske række, Germani Brescia mod Universo Treviso

Brescia – en skjult perle i Lombardiet

Brescia, beliggende mellem den smukke Gardasø og de imponerende Alper, er en af Italiens bedst bevarede hemmeligheder. Med en rig historie, der strækker sig over 3.000 år, er byen en perfekt kombination af kultur, historie og moderne liv. Brescia er kendt for sin charme og autentiske atmosfære, langt væk fra de klassiske turiststrømme, og tilbyder besøgende en dyb dykning i Italiens rige kulturarv.

Historisk elegance og UNESCO-verdensarv

Brescia er en by, hvor fortiden møder nutiden. Byens centrum er en sand historisk skatkiste, med romerske ruiner, middelalderlige borge og renæssancepaladser. Et af højdepunkterne er det imponerende Capitolium og Foro Romano, som sammen med Santa Giulia Museet er på UNESCO’s verdensarvsliste. Brescia er også en del af en af Italiens bedste vinregioner, Franciacorta, som producerer udsøgt mousserende vin i verdensklasse. I de hyggelige gader finder vi lokale trattoriaer og restauranter, der serverer autentiske retter som den berømte “spiedo,” en langsomt stegt ret med kød og vildt, samt andre delikatesser fra Lombardiet.

Brescia byder på en autentisk italiensk oplevelse, med sin balance mellem historie, kunst og moderne livsstil.

VERONA – en dag fyldt med romantisk historie og kultur

Verona, byen kendt for sin romantik og kulturelle rigdom, byder på en uforglemmelig dag fyldt med historie, arkitektur og italiensk charme. Vi starter dagen med en guidet byrundtur, hvor vi bevæger os gennem Veronas maleriske gader og forbi ikoniske pladser som Piazza delle Erbe og Piazza Bra. Her får vi indsigt i byens rige historie og dens betydning i både middelalderen og renæssancen.

Vi satser også på en eksklusiv rundvisning i det imponerende Arena di Verona, byens storslåede amfiteater. Her bliver vi ført bag kulisserne i den historiske opera, hvor vi får en fascinerende indsigt i arenaens arkitektur, dens rolle som centrum for kulturelle begivenheder, og hvordan dette næsten 2.000 år gamle bygningsværk stadig danner ramme om moderne operaforestillinger og koncerter.

Der bliver også mulighed for at besøge Julies hus og dermed se selve skabelsen af Shakespeares mesterværk, Romeo og Julie. Dette symbol på romantik, der tiltrækker tusindvis af besøgende fra hele verden, byder på den ikoniske balkon, der har inspireret utallige versioner af Shakespeares ”Romeo og Julie”.

Efter en formiddag med historie og kultur er der tid til at opleve Veronas hyggelige cafeer og restauranter. Vi tager en frokost og byder på en pause, hvor man kan besøge de mange lækre restaurationer og vinbarer.

Preben Elkjær – borgmesteren i Verona

Vi satser på et besøg efter frokost på Veronas fodboldstadion, Stadio Marc’Antonio Bentegodi, som er hjemsted for byens to fodboldklubber: Hellas Verona og Chievo Verona. Stadionet, hvor den legendariske danske angriber Preben Elkjær spillede en central rolle i Hellas Veronas mesterskabstriumf i 1985, blev bygget i 1963 og har en rig historie, herunder værtskab for VM i 1990.

Bentegodi har ikke et decideret museum, men vi satser på en stadionrundvisning, hvor vi kan se omklædningsrum, spillertunnelen og banen.

Gardasøen rundt med vinsmagning

Søndag formiddag sætter vi kurs mod Gardasøen. De smukke vandveje, der snor sig mellem de betagende bjerge og charmerende landsbyer. Gardasøen er usædvanlig smuk med storslået natur. Efter en forfriskende sejltur ankommer vi til en lokal vingård, hvor vi skal have en lille vinsmagning og efterfølgende frokost.

Den gode madoplevelse

Vi vil naturligvis også sørge for at vores Partnere får nogle gode madoplevelser. Det italienske madkøkken er vidunderligt. Som altid er vi klar med bordkort, god mad og vin og fantastisk socialt samvær.

Topbasket – Germani Brescia vs. Universo Treviso

Vi er klar med topbasketball fra Italiens bedste basketballrække. Germani Brescia har været med i toppen i de seneste sæsoner. De har ikke den flotteste arena, men hvilken stemning. Eurythmics ud af højtaleren med ”Sweet Dreams” og 200 grader i arenaen mens deres fans står i bar overkrop. Det kan bare noget.

Overfor dem står et af de største basketballmandskaber i italiensk basketball, Treviso. Treviso har en rig historie og er kendt for at have været en af de mest succesfulde klubber i italiensk basketball. Mesterskabet er hjemtaget flere gange (1997, 1998, 2002 og 2006) samt diverse pokalmesterskaber.

I mange år var de kendt som Benotton Treviso. Det store italienske tøjmærke stod bag holdet som en massiv sponsor i mange år, hvilket sendte dem op blandt Europas bedste basketballmandskaber. I 1993 blev de Europas bedste basketballmandskab da de vandt Euroleague.

Hotel Novotel Brescia 2

Hotellet har følgende kontaktdata:

Via Pietro Nenni 22, 25124 Brescia, Italien

TLF: +39 030 228 6811

Rejsetider:

Udrejse, 9/5 2025
Mødetid: Kl. 9.10 (Afgang fra Arena Næstved, parkeringspladsen)

Forventede flytider: 12.40 til 14.45

Hjemkomst, 12/5 2025
Afgang fra hotellet: 7.45 (fra hotellet)
Forventede flytider hjemrejse: 11.20 til 13.25

Hjemkomst: Kl. 15.00 (Ankomst til Arena Næstved, parkeringspladsen)

Inkluderet er 1 stk. bagage med max vægt på 23 kg og et stk. håndbagage.

PRINCIPPER FOR TILMELDING

  • Partnerpladser inkluderet i samarbejdsaftale forfordeles
  • VIP Partnere + ChampionshipClub medlemmer med fuld brugerbetaling prioriteres herefter inden ekstra pladser afsættes
  • Ekstra pladser kan tilkøbes såfremt at der er plads, dette efter Partnerstatus
arrangement
Virksomhed
Navn
Email
Antal billetter til arrangement
Ekstra billetter til kamp

TILMELDING FOR TEAM FOG PARTNERNE
Tilmelding kan kun ske via link fra invitation, som er udsendt via Team FOG’s mail.

Hør mere ...

Vi er altid klar på en god dialog om hvad vi kan gøre for dig og din virksomhed, uanset om du har kommercielle ambitioner med et engagement hos os eller blot ønsker at støtte op om lokalsporten.

Vi ser det at skabe relationer til andre virksomheder, erhvervsledere mv. som en helt central del af Team FOG Næstved.

Udfyld formularen herunder, så kontakter vi dig snarest muligt til en uforpligtende snak:

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få de seneste opdateringer og være den første til at få besked
når vi afholder nye konkurrencer og events!