Terms & Conditions

We have Recently updated our Terms and Conditions. Please read and accept the terms and conditions in order to access the site

Current Version: 1

Privacy Policy

We have Recently updated our Privacy Policy. Please read and accept the Privacy Policy in order to access the site

Current Version: 1

OPTAKT

TEAM FOG NÆSTVED SKAL PÅ SVÆR UDFORDRING I RANDERS

Randers Cimbria har været dette års måske mest markante hold i forhold til sidste sæson. Randers Cimbria er således måske det bedste bud på en DM finaledeltager udover Bakken Bears og der venter os derfor helt sikkert en vanskelig kamp.

Hidtil i sæsonen er det blevet til 2 nederlag og en sejr. I det første opgør tabte vi knebent med 4 point efter at have været foran helt inde i 2. halvleg. I det andet opgør hentede vi en sejr efter en kamp, hvor vi spillede utroligt godt i en levende kulisse i Hal 1, mens vi i det tredje opgør blev kørt ud af hallen.

Vi har på det seneste vundet to kampe i træk, men generelt været i spillemæssig fremgang. Dette til trods for at vi stadig ligger og kæmper lidt med skader i truppen. Aleksandar Solokovic er således ikke helt på toppen og han har vist sig at være en vital spiller for vores hold. Der er ikke nogen tvivl om at Rob Marberry specielt i denne kamp bliver en værdifuld spiller for os. Sidste gang vi mødte dem var vi således bedst på banen i de 23 minutter han kunne holde sig inde i kampen. Randers Cimbria helt store spiller i denne sæson har nemlig været Jonathan Jeanne på 218 centimeter. Lige så vigtigt som et godt resultat er spillet på denne tid af sæsonen. Vi skal nemlig gerne ud og spille virkelig god basketball, så vi er klar til slutspillet.