NY AMERIKANSK TRÆNER I SÆDET

Team FOG Næstved er klar med ny head coach for de kommende sæsoner. Valget af faldet på amerikanske David Pavlakovich som trods sine 29 år har været ass. træner med stor succes i både Europa og Australien. Desuden har han været med omkring NBA G League og i amerikansk collegebasketball. Aftalen er gældende for de 2 kommende sæsoner.

David Pavlakovich er 29 år. I de 3 sidste sæsoner har han været ass. træner i Slovakiet, Tyskland og i Australien. I Slovakiet var han med til at vinde pokalturneringen. I Tyskland var han ass. træner for Josh King i MHP Riesen Ludwigsburg som spiller i den bedre halvdel i den bedste tyske række, BBL Easy Credit. Sidste år var David Pavlakovich ass. coach i den bedste australske liga, hvor han udfyldte rollen New Zealand Breakers.

Andreas Larsen, direktør i Team FOG Næstved, fortæller: ”Vi har fået et super godt indtryk af David gennem de interviews som vi har haft. Vi er enige om at videreføre den spillestil som har kendetegnet Team FOG gennem de sidste sæsoner, hvor vi har spillet virkelig hurtigt og aggressivt. Det har givet succes og det gjort det utroligt underholdende at komme og se os spille, så det er noget, som vi ønsker at fastholde som vores spillemæssige DNA. Vi havde også andre gode kandidater, men dialogen med David udgjorde udslaget.”

Der er ikke nogen tvivl om at tvivl om at David Pavlakovich ser frem til opgaven. David fortæller således om hans forventninger til de kommende sæsoner: ”Jeg er meget begejstret over at lande jobbet som Team FOGs næste head coach. Team FOG er et af de bedste nationale mandskaber og er en klub, hvor fundamentet er på plads. At jeg er kommet ind i en godt fungerende organisation betyder meget for mig. Jeg ser meget frem til at komme til Næstved og bo i Danmark. Mit mål er at vi skal være med fremme i toppen og konkurrere. Første opgave bliver at få sammensat en stærk trup.”

Andreas Larsen, direktør hos Team FOG Næstved, fortæller: ”Vi ser frem til at få David herover til august. Lige nu har vi en stor opgave foran os som vi ser frem til med positivitet, at få samlet et stærkt mandskab til den kommende sæson.”

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få de seneste opdateringer og være den første til at få besked
når vi afholder nye konkurrencer og events!