SÅ ÅBNER BASKETLIGAEN

Så er ventetiden forbi og trods at det gode vejr fortsætter derudad så åbner Basketligaen i aften. Ja, faktisk starter vi med noget af et opgør. Således tager Bakken Bears imod Horsens IC på hjemmebane. Et særdeles spændende opgør, også set med Team FOG øjne, da det med stor sandsynlighed er to mandskaber som vi skal kæmpe med om medaljer og pokaler i denne sæson. Kampen vises med optakt fra kl. 18.30 på Sport Live.

Lørdag går det løs for Team FOG og vi starter på udebane mod Bears Academy. Kampen spilles kl. 14.00. Efter en god opstart er vi naturligvis spændt, men vi synes, at vi står godt her forud for den første kamp. Vi satser på at starte med en god præstation. Vi er naturligvis nye og har en masse spændende spillere på banen samt en ny head coach. Vigtigst er at vi får gang i vores spil, som vi også satser på skal være hurtigt og med masser af tempo. Kampen kan streames via Jysk Fynske Medier på deres hjemmeside. Ellers kan I følge med på livestats på basketligaen.dk.

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få de seneste opdateringer og være den første til at få besked
når vi afholder nye konkurrencer og events!