Terms & Conditions

We have Recently updated our Terms and Conditions. Please read and accept the terms and conditions in order to access the site

Current Version: 1

Privacy Policy

We have Recently updated our Privacy Policy. Please read and accept the Privacy Policy in order to access the site

Current Version: 1

Sejr til Team FOG Næstved over BK Amager

Team FOG Næstved – BK Amager 94 – 71

  1. periode 26 – 21

Kampen startede i et hæsblæsende tempo, som bragte Team FOG Næstved foran, men så gik holdet i stå scoringsmæssigt. Amager kom derefter tilbage i kampen og fik udlignet Team FOG Næstveds føring. Det vækkede Team FOG Næstved, som igen bragte sig sikkert foran.

Amager slap dog ikke taget og hang hele tiden på, og med 2 minutter tilbage af perioden bragte Amager sig foran for første gang – og sidste skulle det vise sig. Føringen varede dog ikke længe, og Team FOG Næstved førte ved periodens slutning med 5 point.

  • periode 21 – 11

En lige start og ikke så mange scoringer prægede periodens start. Da halvdelen af perioden var spillet, var stillingen i perioden 11-6 i Team FOG Næstveds favør.

Det ændrede sig dog i anden halvdel af perioden, og der kom mere gang i scoringerne – specielt fra Team FOG Næstveds side. Holdet øgede derfor sin føring, som ved pausen var på 15 point.

  • periode 25 – 17

Team FOG Næstved kom bedst fra start og øgede sin føring. Men så gik der kludderbold i den et par minutter, indtil Team FOG Næstved fik gang i scoringen igen. Det betød, at Team FOG Næstved øgede sin føring.

Det så ud til, at Team FOG Næstved ville vinde en forventet sikker og komfortabel sejr. Inden sidste periode førte Team FOG Næstved med 23 point.

  • periode 22 – 22

Amager kom først på tavlen, men Team FOG Næstved fulgte hurtigt efter, og så var der ellers gang i scoringerne. Der blev byttet point til den helt store guldmedalje i den første halvdel af perioden. I dette virvar lykkedes det for Amager at få reduceret Team FOG Næstveds føring. Det var blevet noget ukoncentreret fra Team FOG Næstveds side. Det blev der dog rettet op på mod slutningen af kampen, så Team FOG Næstved vandt en sikker sejr på 23 point.

Topscorer for:
Team FOG Næstved Rob Marberry med 17 point
BK Amager Oscar Quackenbush med 20 point