Selvom basketsæsonen er afsluttet og der sportsligt er sommerferie, fortsætter tilgangen af nye partnere i Team FOG Erhvervsklub. Senest er BM Visuelt fra Slagelse trådt ind i fællesskabet.
Magnus Madsen præsenterer BM Visuelt:
– en professionel skilte- og reklamevirksomhed med mange års erfaring i den grafiske branche. Virksomheden leverer løsninger inden for facadeskilte med og uden lys, bannere, bilfoliering, vægge og butiksvinduer, print i alle formater samt visuel identitet og salgspræsentationsmateriale – og kører til kunder i hele Danmark.
Kristian Jakobsen, Salgs- og Marketingschef hos Team FOG, er ikke i tvivl om, hvad den nye partner bringer med sig: “Vi glæder os rigtig meget til samarbejdet med Magnus og Co. fra BM Visuelt. De er et stærkt hold med et skarpt øje for det visuelle – og den slags kompetencer bidrager positivt til hele Erhvervsklubben.”
Magnus Madsen fra BM Visuelt er selv klar på at spille en aktiv rolle: “Vi ser frem til at være en aktiv partner i en meget stærk erhvervsklub. Vi har været med som gæster, og kvaliteten og niveauet blandt de over 285 partnere er imponerende. Det er et fællesskab, man vil være en del af.”
Team FOG Erhvervsklub tæller i dag over 285 erhvervspartnere med afdelinger i Næstved og Slagelse. Velkommen til holdet, BM Visuelt.
Besøg BM Visuelt på bmvisuelt.dk
