SPAR NORD ØGER ENGAGEMENTET

Spar Nord fortsætter som Eksklusiv Partner i den kommende sæson hos Team FOG Næstved. Efter at have opgraderet engagementet forud for sin sidste sæson er vi glade for at have modtaget positiv feedback fra Spar Nord som også i denne sæson øger engagementet.

Spar Nord har en forretningsmodel som er baseret på stort lokalt engagement bl.a. i form af Spar Nord Fonden. Jo bedre det går lokalt desto mere understøtter Spar Nord de lokale områder. For Spar Nord vægtes personlig og nærværende rådgivning højt. Spar Nord er aktive med en lang række lokale sponsorater. Udover sponsoraterne har Spar Nord Fonden desuden udbetalt over 1 mio. kr. i Næstved og Omegn indenfor de seneste 2 år.

Bjarne Elmelund Nielsen, direktør i Spar Nord Næstved fortæller: ””Spar Nord Fonden ejer 20% af Spar Nord, og når det går godt i Spar Nord er der stort aktieudbytte til Spar Nord Fonden, der giver alle pengene tilbage til bankens lokalområder – herunder Næstved-området”

Team FOG Næstved og Spar Nord glæder sig over det gode samarbejde. Eksponering, netværksarrangementer, partnerture og kundearrangementet er det væsentlige i det gode samarbejde parterne imellem.

Direktør for Team FOG Næstved, Andreas Larsen, fortæller: ”Vi er super glade for samarbejdet og faktisk også stolte af den feedback som vi har modtaget. Det tager vi som et skulderklap til vores hold og vores organisation bag holdet.”

Jesper Boss Hansen, erhvervsrådgiver i Spar Nord Næstved fortæller: ”Vi har været engageret bag holdet i 7 sæsoner. Vi har haft stor gavn af erhvervsklubben. Jeg må sige, at det er professionelt arrangeret og det giver gode muligheder for at møde samarbejdspartnere såvel som bestående eller nye kunder. Kvaliteten i arrangementerne er top og vi bruger det aktivt i forhold til kunder og medarbejdere. I år har det så også været en stor sportslig oplevelse med pokaltriumf og DM finale. Vi glæder os til de kommende sæsoner.”

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få de seneste opdateringer og være den første til at få besked
når vi afholder nye konkurrencer og events!