TEAM FOG BYDER VELKOMMEN TIL ATCON A/S

Vi glæder os over at kunne byde velkommen til ATcon A/S. ATcon A/S har valgt at blive en del af Team FOG Erhvervsklub. ATcon er en lokalt totalentrenørvirksomhed. Du vil kunne møde Christian Bech og Morten Konradsen i Team FOG Erhvervsklub.

I kan læse mere om ATcon A/S herunder. Giv dem gerne et like med på vejen.

ATcon præsenterer ATcon:

ATcon A/S er en totalentreprenørvirksomhed etableret i 2008 med rødder i det tidligere Næstved-firma, IBCO A/S. Vi bygger videre på mange års lokal byggeerfaring kombineret med en moderne og struktureret tilgang til byggeprocessen.

Vi specialiserer os i byggestyring og gennemførelse af komplekse byggeopgaver og følger projekterne hele vejen fra idé til nøglefærdigt byggeri. Vores ydelser omfatter blandt andet bygherrerådgivning, projekteringsledelse, byggestyring og 3D-visualiseringer, som sikrer overblik, kvalitet, økonomi og fremdrift gennem hele processen, og gør idéer og ønsker tydelige fra starten.

ATcon A/S løser opgaver for erhverv og industri og arbejder med både renovering og nybyggeri i hele Danmark. Vi indgår gerne i tætte og langsigtede samarbejder med bygherrer, rådgivere og leverandører, hvor gensidig tillid skaber fundamentet for succesfulde projekter.

Med ATcon får I professionelt udført byggeri, gennemskuelig proces og tryghed hele vejen fra idé til færdigt resultat.