TEAM FOG I POKALSEMIFINALEN SØNDAG

Efter at have besejret Bears Academy i kvartfinalen, er Team FOG Næstved nu i pokalsemifinalen, der spilles søndag 7. februar kl. 16:00 på hjemmebanen i Arena Næstved. Desværre uden tilskuere grundet coronarestriktioner, men du kan (gratis) se kampen på www.nordicbasketball.com/teamfog.

Modstanderen er Horsens IC, som Team FOG Næstved tilfældigvis også mødte i pokalfinalen tilbage i 2017, hvor Team FOG Næstved sikrede pokaltitlen efter en dramatisk kamp. Selvom Team FOG Næstved var bagud med over 10 point med 1½ minut igen, lykkedes det Team FOG via en fantastisk slutspurt at vinde kampen med den afgørende scoring i sidste sekund.

Team FOG Næstved går efter at vinde kampen søndag og dermed få chancen for en ny pokaltriumf.

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få de seneste opdateringer og være den første til at få besked
når vi afholder nye konkurrencer og events!