Terms & Conditions

We have Recently updated our Terms and Conditions. Please read and accept the terms and conditions in order to access the site

Current Version: 1

Privacy Policy

We have Recently updated our Privacy Policy. Please read and accept the Privacy Policy in order to access the site

Current Version: 1

Team FOG Næstved indgår kontrakter med to talenter

TEAM FOG NÆSTVED INDGÅR 2 KONTRAKTER MED TALENTER FOR FREMTIDEN

Den ene spiller var med i sidste sæson, mens den anden er helt ny i Team FOG Næstved sammenhæng. Ikke desto mindre er der tale om to unge lysende talenter som vi tror på for fremtiden. Begge er unge og er således fra årgang 2003 og begge har indgået 2 årige kontrakter med os.

Malte Gamborg Larsen var med i den netop afsluttede sæson for os. Han fik således debut som 16 årig og nu skriver han under på sin første kontrakt.

Den anden spiller som vi har indgået en kontrakt med er til gengæld ny. Der er tale om Sergej Rudovic som i sidste sæson var tilknyttet den svenske topklub, Södertälja. Sergej Rudovic bor i Danmark, men har svensk pas og han har bemærkelsesværdigt været med til landsholdstræninger for hele 4 landshold. Han har således været med til at træne med det serbiske, danske, svenske og montenegrinske ungdomslandshold.

Det er vigtigt for os at have fokus på unge talentfulde spillere, som vi kan udvikle for fremtiden. Med tiden skal de vokse med opgaven og i niveau og det bliver vores mål at vi skal lykkes med denne opgave samtidig med at vi går efter at få resultater på banen.

Arnel Dedic, head coach for Team FOG Næstved fortæller således om hans syn på de unge spillere: I Malte og Sergej ser vi to unge spillere, som jeg tror på vil kunne få store roller på holdet på længere sigt. Begge er meget dedikerede og talentfulde og er villige til at investere i at blive dygtige spillere. De har en plan om at blive professionelle spillere i deres hoved. Jeg er glad for at have begge spillere med i truppen i de kommende sæsoner, men jeg håber naturligvis, at de vil være at finde på holdet endnu længere.”