Team FOG Næstved skifter i truppen

TEAM FOG NÆSTVED SKIFTER I TRUPPEN

Team FOG Næstved har valgt at skifte i truppen med henblik på en langsigtet styrkelse af truppen. Team FOG Næstved har derfor ophævet samarbejdet med Isaiah Walton fra dags dato. Samtidig har Team FOG Næstved indgået en aftale for 2 år med Christian Terrell som tidligere på sommeren skrev en kontrakt med holdet, men som af personlige årsager ikke kunne komme på det tidspunkt.

Direktør for Team FOG Næstved, Andreas Larsen, fortæller: ”Vi vil gerne sige tak til Isaiah Walton for en god indsats for holdet. Isaiah Walton har bestemt masser af kvaliteter og han har arbejdet hårdt for os, men efter ønske fra Arnel Dedic har vi valgt at gå en anden vej. Dels fordi at der på det taktiske niveau har været ønske om noget andet og en søgen efter en anden type spiller og dels fordi at vi har lavet aftale med en spiller, som skal være her på en længerevarende aftale.”

Langsigtet løsning

Det er vigtigt for os at understrege, at vi er i gang med et langsigtet projekt. Vi var meget positive omkring Chritian Terrell i sommers og han var udtænkt en nøglerolle for holdet. Af personlige årsager (sygdom i familien) var han ikke i stand til at komme, men situationen har forbedret sig så meget at vores fælles projekt nu er muligt. Da vi samtidig har følt behov for en anden type spiller har vi taget dette skridt.

Christian Terrell er en høj comboguard på 196 cm. Kvaliteterne er mange og vi forventer at Christian Terrell kommer til at bidrage med både point, rebounds og assist. Terrell skal spille på begge guardpladser.

Christian Terrell har spillet på et stærkt collegemandskab (FGCU), hvor han gjorde det rigtigt godt. I hans seniorsæson var han indestarter og havde rigtig pæne stats trods det at han spillede sammen med flere stærke spillere. Christian Terrell snittede i hans seniorsæson 12.1 point -, 5.1 rebounds-, og 3 assist pr. kamp. Dette skete på virkelig gode procenter. Christian Terrell havde således følgende stats (60.9 % fra 2 point, 40.9 % fra 3 point og 81.8 % fra straffe). Hans gode collegekarriere betød at han kom direkte videre til en af Europas bedste ligaer i form af den bedste litauenske række, LKL. Her blev det til 7 kampe i turneringen samt to kampe i Europa i Championsleague kvalifikationen. Grundet en dårlig sæsonstart blev Christian Terrell dog fyret fra holdet.

Team FOG Næstved ser frem til at få Christian Terrell ind på holdet. Det har ikke mindst været et stort ønske fra head coach, Arnel Dedic, at vi fik tilknyttet Christian Terrell der blev signet på denne position. Christian Terrell ser også frem til at komme til Næstved. Terrell fortæller således: ”Jeg har valgt at komme til Næstved, da jeg tror, at jeg kommer til et dejligt land med dedikerede trænere og på et hold, som vil kæmpe for at komme til tops. Det er mit mål for de kommende sæsoner at både holdet og jeg selv skal være succesfulde.”

Andreas Larsen fortæller endvidere: ”Vi har lavet en 2 årig aftale med Christian Terrell. Vi er startet på et længerevarende projekt, som ikke bliver færdigt på de første måneder. Christian er en af de spillere, som skal være synonym med os i de kommende sæsoner. Vi ser gerne på om vi kan bevare flere spillere på længerevarende aftaler også selv om vi ved at det ikke er en let øvelse, men vi vil arbejde for det. Vi glæder os til at få Christian Terrell ind på holdet.”

One Comment on “Team FOG Næstved skifter i truppen”

  1. very unselfish player, will make everyone stronger in their own game, stats are not his only priority. winning and putting his team in situations to win is his strong suit.if giving the opportunity to shoot more often could possibly lead league in 3 categories(pts asst and rebounds for a guard)he’s committed and the fans will love his never die attitude. from the first minute to the last he will play his heart out team fog is getting an absolute team player.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *