TEAM FOG PÅ STOR OPGAVE

Onsdag aften slog Bakken Bears spanske Tenerife. Et hold der pt. ligger nr. 3 i den bedste spanske række, ACB. Et resultat som trods det faktum at Tenerife manglede et par spillere må stå stærkt tilbage. Ikke alene slog de Tenerife. De var simpelthen et niveau over dem.

Der er ikke nogen tvivl om at et Bakken Bears mandskab i den klasse som blev vist onsdag aften vil være en uhyre udfordring, men udfordringer er til for at man kan tage imod dem og prøve sig af. Det der er vigtigt lige nu er at holdet formår at udvikle sig spillemæssigt og at vi kan se en trend i en positiv retning.

Frederik HN viste sig i den sidste hjemmekamp som meget værdifuld. 10 assist blev det således til for den lille point guard

Vi har naturligvis fokus på at vinde så mange kampe som muligt, men der skal ikke herske nogen tvivl om at pokalsemifinalen den 7. februar, hvor vi møder Horsens IC måske kan blive årets kamp. At spille finaler og i dette tilfælde en kommende pokalfinale er det DNA som Team FOG Næstved gerne vil kendetegnes ved. Derfor kræver det også at holdet formår at løfte sig træning efter træning og kamp efter kamp så vi går på banen med så meget kemi og intensitet som muligt til kampen mod Horsens IC den 7. februar.

Kampen spilles kl. 14.00 og bliver vist af Fanseat.

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få de seneste opdateringer og være den første til at få besked
når vi afholder nye konkurrencer og events!