TEAM FOG SKRIVER 2 ÅRIG AFTALE MED STORT TALENT

TEAM FOG NÆSTVED INDGÅR 2 ÅRIG AFTALE MED STORT LOKALT TALENT

Team FOG Næstved har lavet en aftale med Holger Saugstrup Rasmussen for de kommende 2 sæsoner. Det er en signing som glæder os utroligt meget. Holger Saugstrup Rasmussen er et stort talent, som har været en del af U/19 landsholdet, hvor han også var indestarter.

Den blot 19 årige power forward/centerspiller måler 204 centimeter, men har udover sin højde en virkelig stærk fysik samt en god teknik. Holger Saugstrup Rasmussen kom til Team FOG Næstved i sidste sæson for at være en del af træningen, men har været skadet det meste af sæsonen. Inden det har han spillet basketball i Slagelse og Ringsted på ungdomsniveau. Holger Saugstrup Rasmussen er samtidig endnu en lokal spiller, da han kommer fra Sorø, hvilket glæder os meget.

Direktør for Team FOG Næstved, Andreas Larsen, fortæller: ”Jeg er virkelig glad for at vi har lavet en aftale på 2 år med Holger. Jeg har fulgt hans udvikling i de sidste 3 sæsoner, og der er tale om en spiller, som jeg tror på kan få et gennembrud. Han har et stort fysisk talent og han er overraskende teknisk stærk, kan skyde m.m. Holger er også en meget dedikeret spiler, som virkeligvil arbejde for tingene. Det vigtigste er at han kan komme fri af de forskellige skader, som han har haft. Samtidig glæder det mig også at han kommer fra vores lokalområde. Det er ikke det afgørende, men helt klart et plus for os.”

Ved siden af at spille for Team FOG Næstved skal Holger Saugstrup Rasmussen samtidig spille kampe for Stenhus Basketball College.

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få de seneste opdateringer og være den første til at få besked
når vi afholder nye konkurrencer og events!