Team FOG Næstved skal her til aften møde Svendborg Rabbits på udebane. Det er første kamp siden afgangen af DeAndre Abram og Team FOG har endnu ikke holdets nye spiller Jalen Nesbitt med. Truppen er ligeledes uden Jeppe Madsen som nu er startet med at træne med men ikke er kampklar.

Philip Hertz er tilbage i truppen efter de magiske sejre over Litauen og Tjekkiet. Håbet er at han kan tage selvtilliden fra de kampe med i Kaninhulen onsdag aften og være med til at hente en sejr. En anden spiller der var med landsholdet er Svendborg Rabbits Sebastian Åris. Der er dermed to danske landsholdspillere med i aftenens kamp.A
Arnel Dedic, head coach for Team FOG Næstved fortæller om aftenens kamp: “Jeg forventer en fysisk kamp. Vi skal ud og matche deres fysik fra starten af og møde dem med den rigtige mentalitet. Det bliver en guard kamp med masser af tempo. Vi er nødt til at være gode til at løbe hurtigt frem og tilbage, da Svendborg kommer med masser af tempo.”
