Team FOG trup er klar til udekamp mod Værløse

Team FOG Næstved kan nu konstatere at alle spillere samt staben er negative i forhold til Covid19. Efter flere dage uden træning startede holdet så småt op med hovedparten af spillerne (efter princippet træning ved negativ test. Det er naturligvis stærkt glædeligt. Det betyder, at vi nu kan starte træningen med alle spillere på holdet.

Jeppe Madsen er dog ude med skade, da han er kommet til skade med knæet. Personlig sponsor for Jeppe Madsen er Møns Bank!

Der er ikke nogen tvivl om at holdet står overfor en stor udfordring i fredagens kamp mod Værløse Blue Hawks. Værløse Blue Hawks står med et spændende hold med flere danske profiler herunder Team FOG Næstveds tidligere spiller, Mathias Bak Christensen. Det er uagtet vores mildest talt meget ringe træningsforberedelser en kamp som vi skal vinde!

Vi skal efter kampen mod Bakken Bears og den netop opståede pause grundet Covid19 mistanke op på hesten og igang igen. Vores forsvar har undtaget kampen mod Bakken Bears været særdeles godt. Forsvaret vil igen være en af nøglerne samtidig med at vi skal blive ved med at forbedre vores angrebsspil. Angrebet har hidtil i denne sæson været den store udfordring. Kampen spilles fredag aften kl. 19.30 i Søndersø Hallen. Du kan følge med i kampen via livestats.

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få de seneste opdateringer og være den første til at få besked
når vi afholder nye konkurrencer og events!