Team FOG Næstved skal op på hesten igen. De to sidste kampe har budt på 2 nederlag til holdet, men samtidig har holdet været forvandlet til det bedre, stærkt spillende og kæmpende. Ikke desto har man stået tilbage med 2 nederlag i topkampe som man begge kunne have vundet.

I denne uge skal holdet tirsdag til Nørrebro, hvor vi skal møde Copenhagen Basketball. Det vides endnu ikke om vi kan stille med både Jahmal Jones og Carlos Mateo, men håbet er at begge er med. Allerede lørdag spiller holdet mod BMS Herlev Wolfpack. En kamp hvor vi skal være virkelig klar, da stort set alle Pro A hold har haft problemer med dem. Således har de slået både Bakken Bears og Svendborg, mens både Horsens IC og vi selv var i problemer.