Vi er glade for at byde Danish Care Technology velkommen som ny partner i Team Fog Erhvervsklub
Danish Care Technology ApS er en dansk virksomhed, der siden 2007 har specialiseret sig i udvikling og produktion af medicinske hjælpemidler, hovedsageligt til personer med epilepsi. Virksomheden er beliggende i Sorø, centralt placeret på Sjælland.
Danish Care Technology lægger vægt på at producere alle produkter i Danmark, ved hjælp af lokale underleverandører, hvilket skaber sikkerhed og kvalitet i hele produktionsprocessen.
Danish Care Technologys epilepsialarmer er blandt de mest anvendte i Europa og sælges i lande som Danmark, Tyskland, Holland, Belgien, Norge, Sverige, Storbritannien, Schweiz og Østrig.
Virksomheden består af et dedikeret team, der inkluderer grundlæggeren Jens Jørgen Eriksen, administrerende direktør Jens Damgaard og udviklingschef Daniel Johansen.
Se mere på www.danishcare.dk
