VELKOMMEN TIL SØGAARD KØKKENFORNYELSE

Team FOG Erhvervsklub fortsætter med at vokse – og denne gang kan vi byde velkommen til Søgaard Køkkenfornyelse og Casper Møller Bendtsen, der indtræder som nyt medlem af PLUSKLUBBEN.

Vi glæder os til at få Casper med omkring Team FOG – både til kampene, arrangementerne og ikke mindst som en aktiv del af de mange relationer, der skabes i Erhvervsklubben.

SØGAARD KØKKENFORNYELSE PRÆSENTERER VIRKSOMHEDEN:

Hos Søgaard Køkkenfornyelse handler et nyt udtryk i hjemmet ikke nødvendigvis om at rive det hele ned og begynde forfra.Med udgangspunkt i det eksisterende køkken kan nye fronter, bordplader og detaljer skabe en markant forandring – og ofte kan selve køkkenets grundelementer bevares.Søgaard Køkkenfornyelse arbejder med køkken, bad og garderobe og tilbyder hele processen fra rådgivning og opmåling til individuelt tilpassede løsninger og professionel montering.Casper er selv uddannet tømrer og kombinerer derfor rådgivningen med en håndværksmæssig baggrund og forståelse for de praktiske løsninger.

RELATIONER SKABER MULIGHEDER

For Casper bliver PLUSCLUBBEN en mulighed for at komme endnu tættere på det lokale erhvervsliv og møde andre virksomheder i nogle andre rammer end dem, man normalt mødes i.

Casper Møller Bendtsen, Søgaard Køkkenfornyelse:

”Jeg glæder mig rigtig meget til at blive en del af Team FOG Erhvervsklub. Som selvstændig betyder gode relationer rigtig meget, og jeg kan godt lide tanken om et netværk, hvor man lærer hinanden at kende på en mere uformel måde.Jeg håber selvfølgelig, at jeg kan skabe nogle nye relationer og forretningsmuligheder undervejs, men jeg glæder mig mindst lige så meget til at blive en del af fællesskabet og oplevelserne omkring Team FOG.”

VI GLÆDER OS TIL AT FÅ CASPER MED:

Kristian Jakobsen, salgs- og marketingchef i Team FOG Næstved:

”Det er altid en fornøjelse, når endnu en lokal erhvervsdrivende kan se mulighederne i det fællesskab, vi bygger omkring Team FOG. Casper har valgt at gå ind i PLUSCLUBBEN, og jeg synes, han kommer med præcis den indstilling, der gør vores erhvervsklub stærk: Han har lyst til at møde mennesker, skabe relationer og selv være en aktiv del af netværket.Samtidig er han selvstændig med masser af drive og en stærk håndværksmæssig baggrund, så jeg er sikker på, at han kommer til at passe rigtig godt ind. Vi er meget glade for at have ham med og glæder os til samarbejdet.”

Velkommen i Team FOG Erhvervsklub, Casper og Søgaard Køkkenfornyelse!

Vi glæder os til at se jer omkring banen – og rundt om bordene.