Team FOG glæder os over at Vesti Olsen er trådt ind som medlem i Team FOG Erhvervsklub. Vi oplever stor interesse for vores aktiviteter og har lagt os i selen for at blive en dygtigere og skarpere på alle niveauer.
Vesti Olsen vil være repræsenteret i erhvervsklubben ved @jens christian molter, sektionschef hos Vesti Olsen med ansvar for salg, projektering og udvikling. Faktisk har Vesti Olsen valgt både at engagere sig i erhvervsklubben i Næstved og Slagelse.
Læs gerne meget mere om Vesti Olsen i præsentationen
VESTI OLSEN præsenterer VESTI OLSEN
Vesti Olsen er kendt som en tillidsfuld og fleksibel samarbejdspartner
Vesti Olsen A/S er et familieejet entreprenørfirma på Sjælland grundlagt i 1985. I 2004 blev virksomheden omdannet til et aktieselskab, da ejerkredsen blev udvidet.
Virksomheden har stor erfaring og stærke kompetencer indenfor nybyggeri og renovering af erhvervsbyggeri.
Vi udfører alle typer af erhvervsbyggeri, lige fra moderne kontordomiciler, traditionelle halbyggerier, sportsbyggerier, landbrugsbyggerier og værksteder samt en masse derimellem.
Vi bygger fortrinsvist i totalentreprise eller hovedentreprise, og meget gerne med afsæt i et tillidsbaseret og tæt samarbejde med kunden samt projektets øvrige involverede parter.
Det er vores erfaring at netop denne tilgang til samarbejde og fælles inddragelse sikre en høj kvalitet, optimeret projektøkonomi, trivsel, fælles engement, gennemsigtighed og generelt en bedre projektoplevelse for alle involverede.
Virksomheden beskæftiger i dag ca. 20 medarbejdere som primært er fordelt i vores projekteringsafdeling samt i vores projektlederteam.
Vi er med på den grønne omstilling og er bl.a. certificeret til at rådgive om bæredygtigt byggeri – dette forsøger vi at bringe i spil ved projekteringen af vores byggeprojekter. Vi er kendt som en tillidsfuld, ordentlig og fleksibel samarbejdspartner med fokus på kvalitet og på at sikre et godt samarbejde på tværs af alle involverede parter i et byggeprojekt – dette afspejler sig i at vores kunder vender retur igen og også i valget af vores faste loyale samarbejdspartnere som vi bruger gennem mange år.
