TFN Executive Club er Team FOG Næstveds direktør- og ejerledernetværk. På scenen ved dette arrangement havde vi den succesfulde serieiværksætter Mads Faurholt. Vi blev beriget med lækker gourmetmad og vin i de bedste omgivelser på B-Spis samt god dialog mellem medlemmerne.

Foredrag med Mads Faurholt
Serieiværksætter!
Mads Faurholt er en succesfuld serieiværksætter og har sammen med Lars Tvede skrevet bestsellerbøgerne “Entrepreneur: Building Your Business From Start to Success” samt “Iværksætter: Hvad vi lærte af at starte 20 virksomheder”. Sidstnævnte blev kåret til top 7 på global plan af Børsen og har været nr. 1 bestseller i 6 uger. Han er en erfaren international foredragstaler om emner som iværksætteri, teknologi og uddannelse.
Mads Faurholt er bosat i London, hvor han er Partner i kapitalvirksomheden, Nova Founders Capital, som holder 18 datterselskaber med en samlet værdi på over en milliard USD. Mads startede Nova Founders Capital sammen med to af sine business partners i 2012, og siden da har de bl.a. været aktuelle i medierne med deres salg af Lion & Lion i 2016 for over 100 millioner kroner.
