Terms & Conditions

We have Recently updated our Terms and Conditions. Please read and accept the terms and conditions in order to access the site

Current Version: 1

Privacy Policy

We have Recently updated our Privacy Policy. Please read and accept the Privacy Policy in order to access the site

Current Version: 1

Jeppe Madsen forlænger med Team FOG Næstved

Team FOG Næstved kan nu melde ud at Jeppe Madsen har skrevet en kontrakt med Team FOG Næstved for de 2 kommende sæsoner.

Det bliver Jeppe Madsens tredje sæson for Team FOG Næstved. I den forgangne sæson fik Jeppe Madsen mere spilletid og et mindre gennembrud, hvilket bestemt har været positivt for hans udvikling.

Team FOG Næstved glæder sig over at Jeppe Madsen fortsat er en del af truppen. Direktør Andreas Larsen fortæller således: ”Det er rigtigt positivt for os at Jeppe Madsen gerne vil være en del af os i fremtiden. Jeppe Madsen har bestemt gjort en rigtig god indsats i år og har haft flere gode kampe. Hans indstilling til træning og kamp er med klar pil op ad og jeg håber at han kan fortsætte sin udvikling.”

Team FOG Næstved har ønsket, at kontrakten gerne skulle være på 2 år for at sikre mere kontinuitet i truppen.

For head coach Arnel Dedic er han glad for at Jeppe Madsen fortsætter: ”Jeppe kommer med en super indstilling til træning. Masser af energi og han arbejder hårdt til hver eneste træning. Den indstilling kan vi helt sikkert bruge, og så har han vist, at vi kan sætte ham på banen og han har kunne holde niveau, ikke mindst også via et aggressivt forsvarsspil. Jeg glæder mig til at arbejde sammen med ham.”

Jeppe Madsen har ved siden af Team FOG Næstved desuden også kunne spille kampe i 1. division og i den kommende sæson vil det formentligt også være en kombination af dette for at sikre maksimal udvikling. Jeppe Madsen fortæller: ”Jeg glæder mig til de kommende sæsoner. Jeg vil stadig gerne udvikle mig mere og håber at jeg kan tage et skridt mere opad. Jeg er rigtig glad for at have Arnel Dedic som træner så det er bestemt positivt.”